Venø-lam på nordindisk maner
Ingredienser:
4 personer
1 kg lammekød, skåret i terninger á 2½ cm
2 spsk. olivenolie
10 g smør
2 hakkede løg
5 hakkede fed hvidløg
3 tsk. frisk ingefør
6 grønne kardemommekapsler
2 sorte kardemomekapsler
6 nelliker
10 hele peberkorn
3 tsk. stødt koriander
3 stk. stødt chili
3 tsk. stødt gurkemeje
3 tsk. garam masala
2 stk. salt
1 l vand
1 pakke frossen spinat (ca. 450 g)
2 dl fløde
peber
Fremgangsmåde:
Fremgangsmåde:
Optø den frosne spinat og stil den til side.
Brun lammestykkerne godt i en gryde med olie og smør, tag efterfølgende kødet op, og stil det til side.
Steg løgene i gryden over middel varme. Kom eventuelt lidt olie ved, hvis der er behov for det. Steg i 6 min., tilsæt hvidløg og ingefær og lad det stege yderligere 4 min.
Tilsæt sorte og grønne kardemommekapsler samt nelliker og peberkorn, og rør yderligere rundt i 2 min. stadig over middel varme.
Kom derefter koriander, chili, gurkemeje, garam masala og salt i og rør rundt i 2 min. stadig over middel varme.
Tilsæt lammestykkerne og rør kort rundt i 1 min. Hæld vandet ved, og lad retten simre uden låg i ca. 30 min. eller til ¾ af vandet er kogt godt ind.
Kom spinat og fløde ved og lad det simre under omrøring i 3 min. Smag til med salt og peber. Server retten med nann eller chapati.