Venø lam
I 2003 etablerede vi en produktion af lammekød og for tiden har vi 85 moderdyr. Moderdyrene er en 4-race krydsning bestående af Texel, Suffolk og Romney, der er rene kødracer samt gotlandske pelsfår, der er rene uldfår. Vores ønske om krydsningsfår skyldes, at vi tilstræber det bedste fra hver race, så vores lam bliver levedygtige, sunde, selvhjulpne, kødfulde og med et godt temperament.
Texel - er et middelstort får, hvidt med lav frugtbarhed. De har læmmevanskeligheder og deraf følgende høj lammedødelighed, hvis læmningerne ikke overvåges. Racen besidder imidlertid en ekstrem god slagtekvalitet, da ryg og kølle er muskuløs og fedtansætningen er lav, selv ved høj slagtevægt.
Suffolk - er en engelsk fårerace med sort hoved og sorte stærke lemmer, og med hvid krop. Racen har lette læmninger, og lammene vokser hurtigt. Slagtekvaliteten er god, men racen kan være lidt nervøs af natur.
Romney - har lette læmninger og god modstandsdygtighed mod forskellige sydomme såsom ondartet klovsyge. Endvidere har de stor daglig tilvækst på græs. Fra 2018 har vi anvendt en vædder af denne race, som er forholdsvis ny i Danmark.
Gotlandske pelsfår - stammer fra Gotland i Sverige. Hoved og lemmer er sorte, men uldens farve varierer fra lysegrå til sort. Ulden er blød, krøllet og glansfuld. Fårene er hårdføre og nøjsomme. De læmmer med næsten to lam i gennemsnit og har gode moderegenskaber, stor mælkeproduktion og lette læmninger. De har et roligt temperament og er meget omgængelige.
Årets gang
I slutningen af oktober lukkes vædderen ind til flokken. Vædderen kan ilæmme ca. 30 hundyr. Vædderen går ved flokken i max 30 dage, da vi ønsker en kort og intensiv læmmeperiode. Vædderne er således udprægede sæsonarbejdere. 11 af årets 12 måneder skal de bare "opbevares" og er mere til besvær!
I begyndelsen af januar tages fårene på stald og klippes. Ulden er stort set værdiløs; den afregnes med 3-4 kr. pr. kg, og den kan således ikke engang betale klippeomkostningerne. Fårene scannes for drægtighed og grupperes efter antallet af lam, hvad der er af stor betydning for optimal fodring.
I slutningen af marts begynder den hektiske læmmesæson, hvor fårene tilses hver fjerde time døgnet rundt. Vi inspicerer får, der er i fødsel, retter lam, der eventuelt ligger forkert i fødselsvejen, sondefodrer svagtfødte lam og arbejder konstant og ihærdigt på ikke at miste lam - hverken under og efter fødsel.
I april lukkes fårene og lammene på græs; et herligt syn. Hele sommeren græsser de på engarealer, hedeskrænter, overdrev og græsmarker. I begyndelsen af august tages lammene fra. De lam, der skal slagtes, opfedes til en slagtevægt på 47-50 kg levende vægt.
Når lammene er taget fra, lukkes fårene på godt græs, så de igen kan have den rette foderstand og være i fin form, når vædderne igen skal på deres årlige 30 døgnsjob.
Da vi prioriterer dyrevelfærd højt, kører vi selv lammene til slagtning på et lille lokalt slagtehus. Vi tilstræber den bedste kødkvalitet overhovedet, hvorfor kødet får lov at hænge i 6-8 dage. Når du har købt et af vores lam, bør du - for at bevare kvaliteten - tø det op minimum to dage i køleskab.
Vi håber, du værdsætter vores lammekød - et produkt af natur, omhu og samvittighedsfuldhed.
I april lukkes fårene og lammene på græs; et herligt syn. Hele sommeren græsser de på engarealer, hedeskrænter, overdrev og græsmarker.
I begyndelsen af august tages lammene fra. De lam, der skal slagtes, opfedes til en slagtevægt på 47-50 kg levende vægt. Når lammene er taget fra, lukkes fårene på godt græs, så de igen kan have den rette foderstand og være i fin form, når vædderne igen skal på deres årlige 30 døgnsjob.
Da vi prioriterer dyrevelfærd højt, kører vi selv lammene til slagtning på et lille lokalt slagtehus. Vi tilstræber den bedste kødkvalitet overhovedet, hvorfor kødet får lov at hænge i 6-8 dage. Når du har købt et af vores lam, bør du - for at bevare kvaliteten - tø det op minimum to dage i køleskab før brug.
Vi håber, du værdsætter vores lammekød - et produkt af natur, omhu og samvittighedsfuldhed.
Du kan læse mere om "Årets gang" på Venø her
Garn
Vi får spundet garn af ulden fra både gotlandsfårene og de øvrige racer.
Kontakt os om kvalitet, mængder og priser.
Skind
Hvert år udvælger jeg de bedste skind blandt de lam, der slagtes. Skindet sendes til garvning i Sverige, og efter 3 måneder er de klar til salg.
Kontakt os, hvis du ønsker at købe garvede skind til dig selv eller til gavebrug.